Klassisk metode
Denne side beskriver, hvordan omskæring med den klassiske metode foregår, hvad I kan forvente efter omskæringen, og hvilke forholdsregler der gælder.
Omskæring med den klassiske metode i lokalbedøvelse tilbydes til børn på 6 – 11 år og koster 3.500 kr. inkl. lovpligtig patientforsikring. Forhuden fjernes med kirurgiske instrumenter, og hudens indre og ydre blad sys sammen med selvopløselig tråd, der forsvinder af sig selv i løbet af 3 – 4 uger.
Lokalbedøvelsen anlægges gennem to indstikssteder omkring penis, så barnet ikke mærker smerte under indgrebet. Er barnet under 6 år, foretages omskæring i fuld bedøvelse i stedet.
Det er en forudsætning, at jeres barn inddrages i beslutningen i det omfang, dets modenhed tillader det, og at han kan samarbejde til at få indgrebet udført i lokalbedøvelse.
.jpg)
Forløbet
Bedøvelse
Barnet bedøves med lokalbedøvelse gennem to indstikssteder omkring penis. Bedøvelsen tager kort tid at anlægge, men kan være ubehagelig. Der ventes ca. 15 minutter, til fuld effekt er opnået.
Proceduren
Under sterile forhold løsnes huden omkring glans penis, forhuden fjernes med kirurgiske instrumenter, og hudens indre og ydre blad sys sammen med selvopløselig tråd. Forbindingen skal typisk sidde i 24 timer.
Forholdsregler
Læg et tørt papirtørklæde eller en vaskeklud i bleen for at skærme forbindingen mod afføring og urenheder.
Smerter behandles med Panodil Junior 24 mg/ml. Dosering: 0,5 ml pr. kilo kropsvægt hver 6. time i 3 dage, derefter ved behov.
Sørg for ubesværet vandladning inden for 4-6 timer efter indgrebet. Sker det ikke, kontakt klinikken.
Mindre blod på forbindingen eller en blodplet i bleen er normalt. Ved pågående sivning eller større blødning presses på såret (kompression). Stopper det ikke i løbet af få minutter, kontakt klinikken eller vagtlægen.
Efter cirka 24 timer blødgøres forbindingen under rindende vand og fjernes forsigtigt. Sidder den fast, kan den løsnes med saltvand eller lidt babyolie.
Når såret er tørt, smøres med Fucidin salve 2% morgen og aften i 7 dage – klinikken laver en elektronisk recept. I kan desuden bruge klorhexidinpudder 1-2 gange dagligt (fås i håndkøb på apoteket), men ikke samtidig med Fucidin – brug det i andre perioder af dagen.
Normal heling
Let hævelse i området.
Hvide/gule fibrinbelægninger på såret og glans penis, som tørrer ud og falder selv af i løbet af cirka en uge.
Let misfarvning ved indstiksstedet og på undersiden af penis, mellem penis og pungen, er normalt.
Helingstiden er normalt cirka to uger, mens der kan være let hævelse i op til tre-fire uger.
Det kosmetiske resultat kan først vurderes efter cirka seks uger.
Efter heling
Hos nogle spæd- og småbørn er der et større fedtlag omkring penis på maveskindet. Fedtet kan skubbe huden frem, så penis ligger gemt i en ’fedtpude’ – nogle forældre oplever, at det ser ud, som om barnet ikke er omskåret. Det er en helt normal tilstand.
Skub i de tilfælde forsigtigt huden tilbage, i det omfang den dækker glans penis, for at forebygge adhærencer (sammenklistring) mellem huden og penishovedet. Den første uge skal I dog være varsomme, da såret stadig heler – herefter kan I begynde. Smør jævnligt en fed creme eller vaseline mellem huden og kanten af penishovedet for at forebygge, at det klistrer sammen.
Hos nogle spædbørn kan penis gemme sig i maveskindet i måneder til år. Det er normalt og ikke en følge af omskæringen. Skub blot huden ned med jævne mellemrum, og rens området, så der ikke samler sig urenheder. Når barnet vokser og taber sig, kommer penis mere frem og bliver synlig.
Vigtig information
Der er en mindre risiko for blødning i det første døgn. Ved pågående blødning skal I presse på såret med forbinding og kontakte klinikken. Ved akutte tilfælde kontaktes vagtlægen.
Infektionsrisikoen er sjælden, men ved tegn som voldsom hævelse, pus, feber, påvirket almentilstand eller besværet vandladning skal klinikken kontaktes.
familier der har været hos os.
18
Anmeldelser
20
Anmeldelser
Mottagningen erbjuder professional behandling, och läkaren var informativ under hela behandlingen. Väldigt trevligt bemötande och hjälpsamma.
Hasan Za
Reservér jeres tid online på få minutter — eller kontakt klinikken direkte for en uforpligtende samtale om forløbet.
Adresse
Taastrup Hovedgade 80, 2. th
2630 Taastrup
Kontakt
kontakt@specialklinik.dk
Send os en besked
Åbningstid
Kun efter aftale
Book online